Viden og Inspiration

Erfaringer og Omtale

Ældresagens vision om plejehjem

Som opfølgning på egne undersøgelser samt Ældrekommisionsrapporten i 2012 har Ældresagen i 2016 besøgt mange plejecentre, herunder også registrerede Eden Alternative hjem. De har herefter udgivet deres vision om, hvorledes livet i en plejebolig kan leves godt, trygt og værdigt i bogen ”Nødbolig eller lysthus”.

Bogen, som er skrevet af Margrethe Kähler, giver en omfangsrig, men letforståelig introduktion til givne rammer for plejehjemsdrift i dag. Bogen kommer med fine bud på, hvad der skal til for at skabe hjem for mennesker, som har brug for at bo et sted, hvor hjælpen er lige ved hånden.

  • Med afsæt i viden om de kommende ældre-generationer diskuteres ønsker til boligens udformning, hvorledes det har indflydelse at det er et sted man bor, når man står på livets kant.
  • Demenspleje og kravene til boligens indretning når flere beboere lever med kognitive funktionstab.
  • Omsorg eller tvang.
  • Politik og værdier før og nu.
  • Et tilbageblik på hvordan det er gået med alle de gode intentioner.
  • Den eksisterende lovgivning.
  • Nye centrale initiativer.
  • I 3. del af bogen præsenterer Margrethe Kähler hvad der skal til for at få valgt den rigtige bolig og hvorledes der tages hånd om selvbestemmelse trods sygdom mv.
  • I kapitel 13 ”Hoved, hænder og hjerte”, kigges på samspillet mellem faglighed og den omsorgskultur som gerne skal sikre både værdighed og selvbestemmelse. I dette afsnit præsenteres Eden Alternative sammen med Personcentreret omsorg og Marte Meo.
  • Via yderligere eksempler på metoder og praksis vender forfatteren igen i kapitel 18 tilbage til det hun kalder “Nybrud og pionerer“.
    Og her er Eden Alternative igen nævnt sammen med Lotte modellen og DeHogeweyk;
  • Det registrerede Eden Alternative hjem Skelvej i Assens, er et af fire plejehjem som præsenteres på siderne 214 – 218.
  • Bogen slutter med et opsamlende resumé af Ældresagens anbefalinger til et godt liv i et plejehjem.

En anbefalelsesværdig bog.

Bogen kan købes for 57 kr. via Ældresagens webshop.

Beskyttelse af personlige oplysninger

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige oplevelse. Cookie informationen er gemt i din browser og hjælper med at genkende dig når du besøger sitet næste gang, samt giver vores team et overblik over hvilke områder af websitet du finder mest interessant og nyttig.

Du kan justere alle dine cookie indstillinger på tabs på venstre side.