Stemmer fra praksis – Ældretopmødet i Danmark anno 2020
En gruppe ledere og medarbejdere fra 3 Eden registrerede hjem er i disse dage samlet med os til et 3-dages Eden-kursus på Brogården i Strib, hvor de er i fuld gang med indhente viden om hvordan der kan arbejde med det ønskede paradigmeskifte i den lokale organisation frem mod værdighed og respekt i hverdagen. I DR morgennyhederne d. 30/9 – 2020, blev de aktuelle rekrutteringsproblemer nævnt som et dagsordenpunkt til Ældretopmødet. Vore kursister, der alle arbejder i praksis i hverdagen, havde følgende emner på hjerte for at afhjælpe disse:
Beskrivelser af også de gode historier og erfaringer i medierne:
Flere gode historier fra plejehjemslivet i nyhederne.
Interviews med repræsentative grupper af forskellige medarbejdere og ledere om, hvorfor de vælger at blive ved med at arbejde indenfor disse fag igennem mange år.
Hvad kommer deres tålmodig og arbejdsglæde af?
En anderledes idé kunne være en spillefilm om det gode plejehjemsliv, som vil bidrage med en billedliggørelse af den nødvendige indsats, der skal til for at forandre et institutionspræget plejehjemsliv til et liv i et (bo)fællesskab, hvori man indgår som fuldgyldigt medlem og hvor alle bidrager med det, man hver især kan. Altså en film som beskriver det nødvendige paradigmeskifte, der skal til for at ændre kulturen i plejehjemmene, så samarbejdet mellem beboere, deres familier og medarbejdere/ledere præges af respekt, værdighed og inddragelse i hverdagens beslutninger.
Øget fokus på at reducere frafaldet på SOSU-uddannelserne:
En stor del af eleverne falder fra i deres praktikperioder – hvorfor gør de det?
Kan vi gøre det bedre i praktikken?
Eleverne træder i deres praktikperioder ind i en kultur, som domineres af pleje- og
omsorgsvaner og procedurer og rutiner, som afspejler hvordan man plejer at løse de givne
opgaver i det enkelte plejehjem. Der skal være en stor indsats for at tage godt imod og
sikre gode vilkår for eleverne i deres praktiktid. Der skal gives god støtte og vejledning
undervejs – også til praktikvejlederne, som ikke altid er klædt godt nok på ift. hvordan
uddannelserne udvikler sig.
Behov for introduktioner og et øget samarbejde med Folkeskolens studieretningsvejledere,
for at de hele tiden kan være opdaterede om SOSU-uddannelserne. Dette for at undgå
at SOSU-uddannelserne bliver ved at hænge fast i opfattelsen af, at hvis ikke du kan
blive andet, så kan du altid blive SOSU. Omtalen af disse skoler med meget negative
øgenavne, befordrer ikke de unges lyst til at begynde på uddannelserne. Kan der indføres
observationspraktikker før man som folkeskoleelev vælger sin uddannelse? Måske kan disse
elever få fritidsjob i plejehjem og andre bofællesskaber, hvor de fx bidrager til hygge i
fælleslokaler, undervisning fra unge til ældre i brug af den nye teknologi, lære de gamle spil
af beboerne osv. – for at få et indblik i, hvor forskelligt menneskers liv kan leves og hvad det
vil sige at arbejde et sådant sted.
Kan det, under gensidigt afstemte vilkår sikres, at eleverne meget hurtigt, kan træde ind i
kollega-fællesskabet og opleve sig inkluderet, så det ansvar man kan påtage sig hurtigt
udvikler sig og bliver til et autentisk billede af, hvad livet og arbejdet i et plejehjem
indebærer.
Der skal større fokus på håndværksdelen i alle uddannelserne.
Samspillet mellem SOSU- og sygeplejerskeuddannelserne skal styrkes, så man både som
Social- og sundhedshjælpere og Social- og sundhedsassistenter kan få gunstige muligheder
for at fortsætte med både Assistentuddannelsen og Sygeplejerskestudiet. Kunne den
eksisterende optjente lønanciennitet medfølge, så man ikke som nyuddannet endnu engang
skal starte i bunden af lønskalaen?
En tydeliggørelse af de forskellige faggruppers kompetencer og beføjelser, så andre
tværfaglige samarbejdspartnere ikke er i tvivl om, hvem der fx er samarbejdspartner omkring
medicinering af en beboer.
Sikring af at skolerne, har fokus på at uddanne de bedste medarbejdere og ikke bremses i
dette af de driftsmæssige betingelser.
Ledelse, løn og arbejdsmiljø:
Vi, der arbejder i praksis, savner politisk lydhørhed. Det er trist og sårende, at alle bliver skåret over en kam efter lokale skandalesager.
Sikre tilstrækkelig, kompetent og dygtig ledelse som er lokalt forankret og dermed har mulighed for at have fingeren på pulsen i det daglige.
Der er ikke brug for flere nye tilsyn og centralt besluttede rejsehold. Den lokale ledelse skal sammen med medarbejderne afklare, hvor der aktuelt er behov for at styrkelse af vidensniveauet.
Vi skal generelt have løftet respekten for disse fag og håndværket. Det er for velfærdssamfundet et meget betydningsfuldt og meget vigtigt arbejde, der udføres, for at samfundet kan hænge sammen.
En bedre løn og en større respekt for værdien af arbejdet. Det tager for lang tid at opnå en ordentlig løn.
Respekten for mennesker som er oppe i årene og handicappede:
Vi skal have løftet respekten for de mellemmenneskelige bidrag på tværs af generationer.
Alle mennesker i samfundet er noget værd, uanset deres alder, bolig og handicap.
Vi skal have øget respekten for mennesker, som er oppe i årene og/eller lever med handicap og derfor kan være afhængige af hjælp.
Disse grupper bliver ikke betragtet med behørig respekt, så længe hovedfokus er på, om man økonomisk er produktiv eller (stor)forbruger.
Oftest kommer denne negative tilgang til disse mennesker til udtryk i omtalen med ord som: ”Ældrebyrde” eller sågar ”Ældretsunami”, eller når man fx får en demenssygdom – som grundet de politiske kampe interesseorganisationerne kæmper for at få midler til forskning på området – og bliver omtalt som en af de mange ”samfundsøkonomi-truende” demente.
Selvværdet falder altså ikke alene pga. den dramatiske sygdomsretorik, men også pga. de diskriminerende holdninger til disse mennesker, som ikke er en del af os arbejdende voksne.
Dertil kommer, at når man får stillet en demensdiagnose så oplever mange, at eksklusionen fra både personlige kredse, men også som betydningsfuld samfundsborger øges.
Det er meget vigtigt at have som mål, at det enkelte menneske forbliver inkluderet i både samfundet og sit eget personlige liv.
Vi foreslår tætte samarbejder mellem børnehaver, skoler, dagplejemødre og andre i et lokalområde, så beboerne fortsat har muligheder for både samvær og at kunne videregive visdom fra eget liv til de nye generationer.
Som Eden hjem ved vi, at det kan lade sig gøre, samtidig med at vi tilbyder en kvalificeret omsorg og pleje.
Større respekt for vores fag:
Vi savner politisk lydhørhed ift. os, som arbejder i praksis. Kom ud og besøg os og lær om, hvad det vil sige både at bo og arbejde i et plejehjem. Kom og lær om hverdagen i stedet for at indføre flere kontroller, og mere centralt besluttet undervisning. Så kan vi fortælle jer, hvorfor omsorgstræthed og i sidste ende en forrået tilgang i arbejdet kan opstå. I skal være så velkomne.
Mange håbefulde hilsner
Kursister og undervisere på kurset 29/9 – 1/10 2020 på Brogaarden i Strib.